Det første og det sidste digt i BARNDOMSNATTEN I DAGENS LYS:

Barndomsnatten.

1)

Hvis bare det kunne forsvinde

ud i det blå

der hvor det bløde

og lækre

lever sit liv

Hvis bare der var

sådan et sted

hvor hvilen kunne vinde

over rædslen som kommer

og tvinger både sindet og kroppen

til stivhed og angst

i hvileløs nat.

2)

Det er ikke fra væggen

ikke fra luften

men mere fra ukendte rum

at duften af smerte

sniger sig ind og bestemmer

at natten er kold.

Og så er der uro

i hver eneste fiber

påtvunget sitren

overalt under huden

og dufte som minder

for meget om det

som stjæler fra glæden

og stjæler fra gråden.

3)

Hvis bare det kunne forsvinde

ud i det blå

der hvor det bløde

og lækre

lever sit liv

Hvis bare der var

sådan et sted

hvor hvilen kunne vinde

over rædslen som kommer

og tvinger både sindet og kroppen

til stivhed og angst

i hvileløs nat.

4)

Ikke en nat eller to

nej det er angsten

som tager kontrollen

også når allermest mørke

vil kærtegne alt som er til

så er det smerten som tæller

sine nedrige sejre

over det der ikke

kan forsvare sig selv.

Udmattet tomhed

for tankernes magt

styrer i retning af dage

hvor intet kan ændres

og alt er forladt.

5)

Hvis bare det kunne forsvinde

ud i det blå

der hvor det bløde

og lækre

lever sit liv

Hvis bare der var

sådan et sted

hvor hvilen kunne vinde

over rædslen som kommer

og tvinger både sindet og kroppen

til stivhed og angst

i hvileløs nat.

6)

Når følelsers tomhed

danser med tankernes fravær

og gode råd blomstrer fra dem

som ikke godt ved

at de ingenting ved

så er der lethed i luften

det flyder med piller

som dræber den angst

der fortæller en sandhed

som ingen vil høre.

Tavshedens rum

bliver endnu et barns

dansende rus

ud gennem natten

hen over livet.

Skriget forsvinder

sammen med livet

i meningsløs rus.

7)

Hvis bare det kunne forsvinde

ud i det blå

der hvor det bløde

og lækre

lever sit liv

Hvis bare der var

sådan et sted

hvor hvilen kunne vinde

over rædslen som kommer

og tvinger både sindet og kroppen

til stivhed og angst

i hvileløs nat.

Dagens lys:

1)

Den stilhed som er tilbage

efter følelsers syndflod

lægger sig over fortid og nytid

for at nynne tilfredshedens hymne

ud i glædesfyldte celler.

Visheden om den kilde

uvisheden bærer med sig

pirrer lysten til livet.

2)

Inde i stilheden

åbnes modtagelighedens årer.

Frygten har tabt position

til sansernes fest.

Enhver detalje

får sin helt egn plads

side om side med det

som ændrede livet.

3)

Den stilhed som er tilbage

efter følelsers syndflod

lægger sig over fortid og nytid

for at nynne tilfredshedens hymne

ud i glædesfyldte celler.

Visheden om den kilde

uvisheden bærer med sig

pirrer lysten til livet.

4)

Alle de lag af nuancer

som er vævet sammen

af følelsers vedholdende storm

breder sig ud og bekender

enhver svaghed og styrke.

Det som finder sin plads

der inde i stilheden

rydder vejen for helt nye skridt.

5)

Den stilhed som er tilbage

efter følelsers syndflod

lægger sig over fortid og nytid

for at nynne tilfredshedens hymne

ud i glædesfyldte celler.

Visheden om den kilde

uvisheden bærer med sig

pirrer lysten til livet.

6)

Taknemmelighedens blomster

lægger nye kranse der

hvor mødet med destruktion

danser allersidste dans.

Den lethed som bærer

det voksende nu

finder selvfølgelige kræfter

i syndflodens spor.

7)

Den stilhed som er tilbage

efter følelsers syndflod

lægger sig over fortid og nytid

for at nynne tilfredshedens hymne

ud i glædesfyldte celler.

Visheden om den kilde

uvisheden bærer med sig

pirrer lysten til livet.

8)

Et fuldbyrdet favntag

af livet med alt hvad det er

står tilbage som portalen

ind til timer, dage og år

hvor evnen til at mestre livet

forenes med andres

værdifulde viden

i et stærkt og blivende håb.

9)

Den stilhed som er tilbage

efter følelsers syndflod

lægger sig over fortid og nytid

for at nynne tilfredshedens hymne

ud i glædesfyldte celler.

Visheden om den kilde

uvisheden bærer med sig

pirrer lysten til livet.